
Beliggenhed
Villa Plantation er så centralt placeret, at du på samme dag kan morgenbade i poolen, stå på ski i bjergene først på dagen, nå et par huller på golfbanen senere og slutte dagen af med en god middag i en restaurant på kysten - Hvad kan man egentlig mere forlange??? Boligerne som ejes af danskere, tyskere, belgiere og englændere er velindrettede, af høj kvalitet og har et dejligt fælles poolområde, rekreative arealer og let adgang til den storslåede natur

Villa Plantation
Urbanisationen
I Villa Plantation finder du 30 privatejede boliger. Når du kører ind gennem den store hvide port, vil du blive mødt af en smuk allé fyldt med farverige bougainvillea planter. Området har en dejlig fælles pool med et hyggeligt loungeområde og en børnepool. Der er også en handicapstol, der gør det muligt at komme ned i poolen. Ved poolen finder du bade- og toiletfaciliteter, samt et køle- og fryseskab, som frit kan benyttes. Husk at fjerne dine ting, når du forlader poolområdet, så det forbliver rart for alle. Det er ikke muligt at reservere liggestole, selv hvis du tager en pause for at spise – venligst fjern dine ejendele, når du ikke bruger dem. Vær også opmærksom på at rydde op og gøre liggestolene rene efter brug og stille dem pænt. Glas må ikke medbringes til pool- og loungeområdet. Hvis du har badelegetøj eller andet udstyr med, bedes det placeres til venstre for døren til pumpestationen ved poolen, og husk at tage det med op til dit hus, når ferien er slut. Det er muligt at leje cykler i både Caleta og Torre del Mar, samt padelbaner i Torre del Mar.

Competa

Frigiliana
Om Frigiliana
Frigiliana er en af de smukkeste bjerglandsbyer i Andalusien. Byen ligger hævet ca. 300 meter over havets overflade, cirka 5 kilometer fra kystbyen Nerja på Costa del Sol. Frigiliana er flere gange blevet blevet kåret til Spaniens smukkeste landsby, og det er ikke svært at forstå. Her er det hele! Snævre, eventyrlige gader, smukke hvidkalkede huse og en betagende udsigt over kysten og det betagende bjerglandskab.

Malaga
Centrum
Malaga er en af Spaniens hotteste byer med en spændende kulturarv, der går tilbage til romertiden og Alcazaba fæstningen, der emmer af arabisk mystik. Malagas centrum er kompakt, så du kan nå det meste til fods. Besøg fx byens stolthed, Picasso-museet, tag på det lokale marked, Mercado de Atarazanas eller slap af på bystranden, La Malagueta. Malaga kan også være en kæmpe smagsoplevelse. Gourmetrestauranterne har høstet mange fornemme priser og de hyggelige tapas- og vinbarer, serverer lokale specialiteter og vin.
Madmarked
Mercado de Atarazanas
Når du holder ferie nær Malaga skal du besøge Mercardo de Aterazanas. Her finder du et overvældende udbud af frugt, friske smoothies, nødder, kød, fisk og ost af høj kvalitet, men til lave priser. Der er åbent fra 8 til 14 alle dage på nær søndag.
Når du går rundt på markedet, skal du også – hvis det ellers er muligt – et øjeblik fjerne koncentrationen fra det fristende udbud og kaste et blik på selve bygningen, der er en smuk, historisk smedejernsbygning fra 1800-tallet med maurisk facade fra 1300-tallet.

Nerja
Byens hjerte er den stemningsfulde plads, Balcon de Europa, hvor både lokale og turister mødes for at nyde den betagende udsigt over havet og den fantastiske atmosfære på pladsen. Her spilles musik og vises teater i sommerhalvåret, og rundt i siderne serveres god mad pladsens restauranter, mens pladsens bænke ofte er optaget af isspisende børnefamilier, der nyder den lune middelhavssol. På hver sin side af pladsen ligger Nerjas små bystrande, hvor du kan tage dig en afkølende dukkert, og vil du tilbringe en hel dag på en solseng på stranden, skal du kun et lille stykke ud for Nerjas centrum, hvor du finder den kilometer lange Nerja Playa Burriana.